søndag den 20. maj 2012

Amerikansk æblekage med smuldredej

Ingedienser:
Til 4-6 personer
1 kg. æbler(med skrog)
3/4 dl sukker
1,5 tsk stødt kanel
evt 1 dl rosiner

Smuldredej:
125g smør
125g hvedemel
1 dl sukker
60g havregryn

Tilbehør:
2 dl piskefløde el. creme fraiche

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl æblerne, skær dem i tynde skiver og fjern kernehuset.
Læg dem i et smurt ovnfast fad, så hele bunden er dækket.
Bland sukker og kanel og evt rosiner.
Drys det over æblerne.

Skær smøret i små stykker.
Bland det med mel og smuldr det med fingrene til det ligner revet ost.
Bland sukker og havregryn i.
Smuldr dejen over æblerne (Dejen skal ikke dække alle æblerne, men skal fordeles jævnt)
Bag kagen i midten af ovnen i 30-40 minutter, til kagen er gylden.
Pisk fløden til flødeskum eller tag creme fraiche

Personlig holdning:
Denne kage er rigtig lækker, og den smager bedst når den stadig er lun med en klat flødeskum eller creme fraiche til. Personligt synes vi den smager bedst uden rosiner, men det er op til den enkelte. Det er en rigtig dejlig og let sommerdessert, som smager vidunderligt!  


1 kommentar: